Helsingør by

Velkommen til Helsingør, en 800 år gammel købstad med en unik maritim kulturhistorie, som ikke findes andre steder. Her kan du træde ind i stykker af dansk historie, slentre gennem de gamle brolagte gader og mærke vingesuset fra fortidens købstad.

Helsingør har et pulserende handels og kulturliv, og byder på store kultur, mad og overnatningsoplevelser. Helsingør byder på en unik og mulighedsrig ramme for netop jeres arrangement.

Med kort afstand fra både offentlig transport og gode parkeringsmuligheder i bykernen har Kulturhavn Kronborg en attraktiv beliggenhed – samt kort afstand til handel, naturoplevelser mv.

Få inspiration til et besøg i Helsingør

Vores byguide

Visit Copenhagen

Helsingør Handel

Made in Elsinore

Overnatning

Kom heeelt ned i gear på et af de skønne badehoteller, som i generationer har tiltrukket kongelige og de rige – men også alle andre, for de er noget for alle. Desuden er campingpladser, B&B’s og hoteller klar med åbne arme til gæster fra nær og fjern.

Se listen over overnatningsmuligheder

Se Byguiden for Green key certificerede overnatningsmuligheder.

Transport

Helsingør ligger omkring 40 kilometer nord for København og du kan komme hertil med tog, bus, båd og bil.

Tog

Helsingør er ca. 60 minutter fra København med toget via Kystbanen fra Københavns hovedbanegård, Nørreport eller Østerport, de tre største togstationer i København.

Toget ankommer og kører fra Helsingør flere gange i timen, og turen fra Københavns lufthavn tager ca. 1 time og 15 minutter.

De to lokale linjer: Lille Nord og Hornbækbanen, giver muligheder for at hoppe af og på, på de lokale togstationer i nordsjælland.

Find offentlig transport til Kulturhavn Kronborg via Rejseplanen.dk

Bil

Det er muligt at kører helt ind på Kulturhavn Kronborgs eventområde under opsætning og nedtagning. Turen i bil fra København tager ca. 45 minutter.

Færge

Mellem Helsingborg og Helsingør sejler Øresundslinje flere gange i timen. Her er det muligt at medbringe bil. Turen tager 20 minutter og sejler hele døgnet. Se mere på Øresundslinjen.dk

Som gående eller med cykel, er det desuden muligt at komme til/fra Helsingborg, Hven og København med Sundbusserne med faste intervaller, og mulighed for charter ved større selskaber. Se mere på Sundbusserne.dk

Parkering

For gæster henviser vi til flere af områders parkeringspladser som kan findes via Kulturværftets side: Find vej – Kulturværftet & Toldkammeret

I Helsingør Centrum findes der både indendørs-, udendørs-, tidsbegrænset- og 24 timers parkering.

Husk altid at bruge p-skive, når du parkerer ved tidsbegrænset parkering.

Ved parkering på Kulturhavn Kronborgs område, kræves særlig parkeringstilladelse.